26.1.09

Hvilken lighed er der mellem H.C. Andersen og Obama?















Hvad? Ligheden mellem den verdenskendte eventyr-forfatter og den nye amerikanske præsident er ikke deres store evne til at fortælle medrivende historier! Tværtimod er ligheden den hånd de skriver med. Præsident Obama skriver med venstrehånd, ligesom H.C.Andersen gjorde.

På de venstrehåndedes museum (!), som kun findes på internettet - kan du finde ud af hvilke store personligheder, som alle skrev/skriver med "den forkerte hånd". Hvis vi holder os til de amerikanske præsidenter, hvor Obama er nr. 44 i rækken, har der været 7 venstrehåndede. Ikke mange, men 20 år i træk var den store nation ledet af venstrehåndede mennesker. De tre præsidenter var Reagan, Bush d. Ældre og Clinton, som var præsidenter i perioden 1981 til 2001.

Fotografiet af Obama er taget i Chicago, USA i oktober 2005. Vi har fundet billedet af den skrivende Obama på flickr, vi har indhentet tilladelse fra fotografen Therese Flanagan forud for publiceringen af dette indlæg. Du kan se flere af hendes fotografier her.

Ligesom i The Simpsons, hvor Ned Flanders åbner en butik, kun med varer til venstrehåndede mennesker, findes der også en butik i Danmark, som kun henvender sig til de venstrehåndede - og meget betegnende hedder butikken - lefthand.dk.

Gæt hvilken hånd forfatteren af dette indlæg bruger, når der skal skrives med blyant!

22.1.09

Babysang på Holmegård Bibliotek




I dag d. 22. januar havde Holmegård Bibliotek besøg af 12 små babyer fra 6-18 måneder og deres voksne. Det blev til en dejlig time med sang, musik, pludren, hvinen, sæbebobler, rasleæg og megen latter.

Tak til Vibeke og Anette fra Hvidovre kirke, som sang og spillede os alle igennem til stor fryd for de små.

Og til de, der var med, lover jeg, at vi gentager arrangementet i efteråret :-)

Mange gode hilsner fra Lene Fauerby

Bibliotekar

21.1.09

Vittigheder og citater





Mangler du en god vittighed eller et citat?
Så er the Guide.dk måske stedet for dig. Der er også vittigheder og citater på engelsk.

20.1.09

Books of Fury

På den sene udlånsvagt i dag var fire drenge meget optaget af netstedet ihimlen.dk,som er en samling af vitser og meget gakkede film.

En af de meget gakkede film handler om hvad der sker når man ødelægger bibliotekets materialer. Den behandling låneren får er meget ulig den behandling, børnebibliotekarer i Hvidovre giver den formastelige. Inden du klikker på linket, skal du vide, at det er en splatter-tegnefilm. Der ønskes god fornøjelse. Meget betegnende hedder filmen Books of Fury, som bedst kan oversættes til Rasende bøger.

15.1.09

Iqbal Farooq og Olivia

Husk at det er på mandag den 19. januar fra kl. 15 til kl. 18, at du kan spørge Iqbal om alt hvad du vil.
Vi får så at se, om han vil svare.
Du kan også komme med ideer til nye historierom ham.
Det sker på Spørg Olivia.

8.1.09

Årets orla-pris


Fra på mandag den 12. januar kan du stemme på den bog du synes skal vinde årets Orla-pris. Allerede nu kan du gå ind og se de nominerede bøger.

6.1.09

Higer og søger i gamle aviser

Danmarks ældste avis, Berlingske Tidende, som lige er blevet 260 år har lavet et stort site, med meget indhold. Det centrale indhold er indholdet fra de mange store begivenheder, som er sket i Danmark og Verden i de mange år.

Få bl.a. svar på disse spørgsmål:

Hvordan så avisen ud, da den første mand gik på månen?
Hvordan fortalte avisen læserne, at den første atombombe var kastet over Japan i 1945?
Hvornår stoppede avisen med skrive med "krøllet skrift"(gotisk)?
Hvad vejede en mobiltelefon i 1992?


Alle disse svar kan findes her

Det er brandærgerligt, at det ikke er muligt at printe de gamle artikler ud. Men det skyldes nok, at aviserne er meget større end A4-sider.

Sitet er virkelig en guldgrube for de historisk interesserede.

5.1.09

Lektiehjælp

Skolen er i gang igen. Måske er det ØV! - men du har besluttet, at du i 2009 vil gøre noget ved det!!

Ungdomsskolen i Hvidovre vil hjælpe dig med det. De tilbyder lektiehjælp for dig der går i 6. klasse og helt op til det første år i ungdomsuddannelsen.

Du kan se mere her.