26.2.09

Online leksikon - Den store Danske

Torsdag 26.februar 2008 er dagen, hvor alle tiders bedste danske leksikon "Den store danske Encyklopædi" er blevet tilgængelig i gratis online version.

Encyklopædi udkom med første trykte bind i 1994 og det sidste bind (nr.20) i 2002 - og siden er der kommet en række supplementsbind.

Du kan komme til Encyklopædien her. Hvad kan vi bruge den til? På forsiden kan man se hvilke begivenheder, der skete på dagen i tidligere tider.

I dag, 26.februar er årsdagen for freden i Roskilde i 1658. Ved denne fredsslutning måtte Det danske Rige afstå disse landsdele:er Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. I opslaget bliver den danske delegationsleder Joachim Gersdorff citeret for denne udtalelse "Gid jeg ikke kunne skrive".

Hvis man søger på ordet "Hvidovre" - kan man se henvisninger til i alt 44 artikler - hvor ordet fremkommer.

Det er muligt at oprette sig som bruger, og skrive nye artikler til online-versionen - ligesom på wikipedia.

25.2.09

Et interaktivt verdensatlas


Forlaget Globe har netop udgivet "Børnenes interaktive Verdensatlas" af Elaine Jackson. Interaktivt? Det særlige ved dette atlas er at det er forsynet med flapper og skydere.

En af de ting, som jeg vil fremhæve som en stor formidlingsmæssig landvinding overfor børn, er på s. 13 hvor konsekvenserne af drivhuseffekten bliver forklaret ud fra afsmeltning af is ved Arktis. I 1980 var dette islag meget markant mellem Canada og Sovjetunionen - i 2005 er det næsten muligt at sejle mellem de to lande uden isbryder.

På lignende vis bliver en række natur og vejr-fænomener forklaret på en levende vis, som normalt er umulige at berette om i traditionelle atlas.

24.2.09

Er du kreativ?


Spørg Olivia kan du lørdag den 28. februar fra kl. 12 til kl. 15 stille spørgsmål til de kreative eksperter.
Du kan spørge Solpigen, Anni, BayCay, Hestebella, Ziza og Tasiii om at indrette værelse, være kreativ på computeren, designe tøj og meget andet.

20.2.09

Emily the Strange - Glemt nummer



En tegneserie med titlen: Jeg glemte at lave en forside. Faktisk var forsiden så kedelig at der gik næsten 3 uger inden nogen gad låne den.

Jeg begyndte at læse Emily the Strange, indrømmet den vandt med læsningen. Indholdet har en barok humor - men det var absolut fint til en fredag eftermiddag.

Emily the Strange er oprindeligt skabt til en tøjkollektion i halvfemserne - og hvis man "googler" på navnet havner man på netstedet for en tøjbutik på Frederiksberg. Hvis du vil vide mere om Emily the Strange kan du forfølge denne lænke

Der var engang et hus - et ungdomshus


Om få dage er det to år siden, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet af Politiet. I de følgende dage var Nørrebro og andre centrale bydele i København præget af uroligheder i form af demonstrationer og bål i gaderne. Rydningen af Ungdomshuset og den efterfølgende nedrivning gav nogle af de kraftigste konfrontationer mellem Politiet og ungdomsgrupper siden 2.Verdenskrig.
Ungdomshuset på Jagtvej er nu historie. Når markante personligheder og symboler falder bort, bliver de hurtigt genstand for bøger o.a. Ungdomshus-historien blev i 2008 genstand for et teaterstykke på Holbæk Teater - som hed "69 - en rockteaterkoncert".

Nu er bogen om Ungdomshuset kommet. Titlen er "69" og er redigeret af Helle Hansen. Bogen er en historisk gennemgang af perioden 1982 til 2007, hvor Jagtvej 69 var Ungdomshus. Bogen er navnlig en beskrivelse af de mange markante koncerter, som huset har gungret af.

Historien om Ungdomshuset er præget af den lange kamp for at bevare huset som ungdommens hus, efter at Københavns Kommune i 1999 vedtog at sælge huset. Køberen af huset var som bekendt Faderhuset, som også ejede huset i 2007, da huset under tæt politi beskyttelse blev nedrevet.

"69" er et dokumentarium af tre årtiers ungdomskultur. Bogen vil være oplagt til opgaveskrivning om ungdomskultur, hvordan alternative ungdomsgrupperinger bliver behandlet af det officielle Danmark.

9.2.09

Darwin og arternes oprindelse



I 2009 bliver det markeret, at det er 150 år siden,naturvidenskabsmanden Charles Darwin udgav Arternes Oprindelse. Dette værk fastslog, at menneskene nedstammer fra aberne. Denne opdagelse betød årtiers diskussion om det rigtige i påstanden. Den dag i dag er der fra religiøst hold stor modstand mod den naturvidenskablige udviklingsforklaring.

I forbindelse med markeringen af 150-året for Arternes Oprindelse er der en stor udstilling på Zoologisk Museum i København. På Evolution.dk, som dækker de danske naturhistoriske museers aktiviteter om Darwin, er der endvidere en henvisning til undervisningsaktiviteter, som vises via denne lænke

Har du behov for at vide mere om Charles Darwins liv og levned kan du læse mere på internettet på kristendom.dk.

Darwin året bliver også markeret med en række nye bøger, i øjeblikket har børnebibliotekerne i Hvidovre flg. værk under anskaffelse: Charles Darwin : evolutionsteoriens fader af Heidi Moore.

4.2.09

Sikker Internet Dag



Med Medierådet for Børn og Unge i spidsen markerer man tirsdag 10.februar 2009 som international Sikker Internet Dag. Dagen er den femte i rækken, markeringen finder sted i mere end 50 lande i år.

Årets tema er "Børn og unges adfærd over for hinanden i de digitale medier". Sikker Internet Dag bliver markeret ved forskellige arrangementer og digitale events. For yderligere information kan dette netsted besøges.

Centralt i markeringen er også en række små reklamefilm, som bl.a. kan ses på youtube og i DR's OBS-udsendelser. Hvis du trykker her, kan du se dette års reklamefilm og fra tidligere år.

Mere venstrehåndet information

I indlægget om venstrehåndede, er der røget en lænke til det virtuelle museum om venstrehåndede. Dette netsted er en interessant kilde til information om mangt og meget, hvorfor vi iler med en lænke til dette nederlandske netsted. Du finder lænken her